Mit omdrejningspunkt i terapien, er at bane vej for den forandring du ønsker.
At vi sammen skaber vej for afklaring, følelsesmæssig forståelse samt accept af af dig selv og dine mønstre. Således du får de nødvendige værktøjer til at håndtere de udfordringer du møder i dit liv, og opnår højere livskvalitet.
Erfaring med egenterapi til psykoterapistuderende.
NYT – PARTERAPI TILBYDES
Nu certificeret par–og familievejleder ved Frej Prahl Gro Institut 2025.
Pt. I gang med overbygningen Par–og familieterapeut og tilbyder i den forbindelse parterapeutiske samtaler til reduceret pris.
Kontakt mig for mere info.
Psykoterapi giver indsigt.
Psykoterapi er en proces, som giver mulighed for at skabe rum for forandring via personlig indsigt, og herved øget evner til at kunne hjælpe sig selv. Ofte bruger vi meget energi på at undgå at mærke vores følelser og egne behov.
Desværre hæmmer det personlig vækst, idet vi ikke udnytter vores ressourcer fuldt ud. Når vi holder afstand til vores følelser, tager vores tanker over ofte som bekymringstanker, selvkritik, eller håbløshedsfornemmelser, og det kan skabe angst, stress, meningsløshed, depression og selvværdsproblemer såvel som usikkerhed i relationen til andre mennesker.
Aldrig før har så mange unge haft brug for at søge professionel hjælp til at overkomme deres psykiske udfordringer. På overfladen går mange ting godt, men under den lurer et stort følelsesmæssigt kaos.
Det er svært for mange unge, at navigere i de forventninger, der konstant møder dem på uddannelse, blandt venner, i familien, i parforhold, for ikke at glemme de sociale medier. De mange forventninger resultere i, at mange unge føler sig utilstrækkelig i deres liv. Stræben efter konstant forbedring medfører for mange unge følelsen af et enormt pres.
Vores personlighed er i høj grad formet af normer og forventninger til os. Hver eneste del af os, som bliver kritiseret, hånet, eller blot vurderet upassende, begynder vi - helt ubevidst - at tage afstand fra. Vi lægger låg på, undertrykker og fornægter. Og skubber det, vi ikke tror, vi kan bliver elsket for, ind i skyggen. Derfor er skyggearbejde vigtigt.
Carl Jung, den oprindelige skyggemester, taler om at skabe helhed fremfor perfektionisme. At vi bliver i stand til at mærke, forstå, rumme og ikke mindst se en værdi i alle aspekter af os selv. Det hele, smukke som grimme. Skyggen rummer også vores drømme og længsler, vi aldrig har forløst. Har du lov til at være alt det du er, eller er der sider af dig selv, du har lukket ned for?
Om Ella Norlyk Kristenen.
Selvstændig Psykoterapeut med mere en 15 års terapeutisk erfaring med både voksne og unge.
Tillige uddannet Life Coach.
Unge erfaring fra Ungdomspsykiatrien, og som ungerådgiver i Headspace.
Oprindelig uddannet sygeplejerske.
Nu certificeret par–og familievejleder ved Frej Prahl Gro Institut 2025

Sammen skaber vi et trygt rum, hvor terapien kan foregå.
Som mennesker udvikles vi igennem gode samspil, dvs. at muligheden for personlig vækst ligger i samspillet med andre. At føle sig set af en anden, eller blive følelsesmæssigt genkendt er første skridt i en følelsesmæssig udviklingsproces, og i en forandring af ens måde at opleve verden på. Når du identificere dig med det, du føler, tænker, mærker, ved og kan - identificere med hele dig selv - får du fast grund under fødderne.
Jeg har mit eget terapirum på min privatadresse Varnæsvigvej 31, Varnæs 6200 Åbenrå.
Praktisk.
Træffes bedst pr. tlf. man-torsdag mellem 9.00-9.30. Telefon 2363 3929.
Ved første henvendelse send enten mail, sms eller indtalt besked med navn og nr. Du bliver svaret ved først kommende lejlighed, og vi finder en tid.
Mail sendes til kontakt@ellanorlykkristensen.dk.
Alle oplysninger og henvendelser behandles fortroligt. Jeg har tavshedspligt, og dine data opbevares efter de gældende regler om persondata beskyttelse.
"Det er tydeligt, at Ella har megen erfaring og en bred vifte af kompentencer. Jeg har således følt mig meget tryg og i kompetente hænder. Hun er knivskarp, og samtidig meget varm og omsorgsfuld."
Klient, 42 år
"Gennem samtalerne har jeg lært at mærke og forholde mig til mine følelser, herigennem blevet klogere på mig selv og mine behov. Jeg synes, det er fantastisk med denne ny opmærksomhed, og jeg tager den med mig i hvad end jeg laver"
Klient, 21 år
“Skyggearbejde har givet mig både indsigt og forståelse for mine mønstre og måder at være i verden på. Jeg er blevet gladere for hele mig, vælger at stå ved mig selv, og få flere side ud i lyset”
Klient, 51 år
“Jeg følte mig straks genkendt og forstået, og det gav mig mod til at dele det svære indeni, som jeg ikke kunne fortælle til andre. Dejligt virkelig at blive lytter til uden at blive bedømt, og jeg følte mig både set, hørt og forstået.“
Klient, 17 år
Kontakt mig.
Send mig en mail på kontakt@ellanorlykkristensen.dk eller ring på 2363 3929.
Hvis jeg ikke tager telefonen, så kan du blot lægge en besked eller sende mig en SMS, hvor du oplyser dit nummer, så ringer jeg tilbage til dig.